På Moesgaard Museum ønsker vi at udvikle UNESCO Samlingerne, så de unikke etnografiske materialesamlinger også fremover vil give relevante oplevelser af verdens kulturer og globale sammenhæng ude i klasseværelserne i hele landet.
Vi vil blandt andet sætte fokus på at styrke brugeroplevelsen og gøre det lettere at anvende samlingerne for skoler og undervisningsinstitutioner.
Værsågod! Kære religionslærere, Her er i al beskedenhed den samling, I har drømt om. Hinduisme er notorisk svært at formidle, men nu får I hjælp gennem et helt konkret materiale samlet i denne samling, som vi har kaldt: "Hinduisme - at leve med guderne". I materialet vil I komme omkring temaer som:
**Opdatering: vi suspenderer alle lån i skoleåret 2019/20 indtil videre. Vi åbner op så snart vi kan igen og giver besked her og på vores FB side, hvis det alligevel sker i 2019/20 **
Regeringen har for at begrænse Covid19/corona-virus-smitten i går aftes meldt en række tiltag ud, som berører både jer og Moesgaard Museum – ved en generel lukning i en periode.
Sommerferien nærmer sig! Og vi vil gerne sige mange tak for det forgangne skoleår! Det har været et forrygende år, hvor vores samlinger har været rundt i hele landet, så I skal have en varm high-five herfra at gå på sommerferie på med tak for, at I bruger vores samlinger.
Så er vi hoppet, danset og på alle mulige måder kommet ind i 2019. Det er tid til at se bagud og at se frem. Vi har i 2018 haft et forrygende år i UNESCO Samlingerne, hvor vi estimeret 13000 børn, unge og voksne har været i kontakt med vores samlinger - en væsentlig stigning siden sidste år - og det er vi stolte af og glade for. Så tak til jer for, at I bestiller vores samlinger, så de komme ud til jeres skoler, kultur- og læringsinstitutioner, hvor de gør allermest gavn.
Det er igen tid til fejringen af De dødes dag. De dødes dag er en stor højtid i Mexico, hvor man mindes og ærer familiens afdøde slægtninge. En gang om året besøger de afdødes sjæle de levendes verden. Der sættes altre i hjemmet til minde om et familiemedlem, gaderne pyntes med papirklip og på kirkegården kan man se mennesker våge i lyset fra levende lys og møde familier, der fester med spiselige lækkerier og musik for den afdøde.
Skal I også arbejde med masker og ånder i håndværk og design? På Regnbueskolen lavede de masker og snittede træfigurer. Vi synes, de blev vildt flotte! Se hvilke muligheder samlingerne rummer og book dine samlinger til næste skoleår.
Gå ind under LÅN og se hvilke friske samlinger jeres CFU har fået i 2018-19.
De samlinger, der er placeret på Moesgaard Museum og ved CFU København kan bookes over hele landet - mod betaling af fragt.
I kan stadig booke og se lånemuligheder for indeværende skoleår - skoleåret er bare flyttet op i 'bjælken'.
Tilbud om forløb i jeres klasse om overgangsritualer i Burkina Faso
2 lektioner
Phine introducerer eleverne for en række genstande fra Burkina Faso, som alle relaterer sig til overgangsritualer. Her kommer vi helt tæt på religiøse og magiske genstande, som har været brugt igennem flere generationer. Eleverne får de genstande, som de er vant til at se i en glasmontre på museum, direkte i deres hænder.
Vi sammenligner og diskuterer ritualer i Burkina Faso med ritualer, som elverne kender til fra Danmark.
ULF i Aarhus støtter skoler og ungdomsuddannelsernes brug af eksterne læringsforløb, herunder lån af UNESCO Samlingerne. Skoler, privatskoler, og ungdomsuddannelser i Aarhus Kommune kan ansøge ULF om at få dækket udgifter i forbindelse med lån af samlingerne - se mere på ulfiaarhus.dk under gratis forløb. Det er en rigtig god mulighed for at prøve vores spændende samlinger.